Hvor længe kan vin holde sig?

Hvor længe kan vin holde sig? Med andre ord – hvornår er din vin blevet for gammel? Vin er en fødevare, som er blevet fremstillet med henblik på at blive drukket inden for en kortere årrække. Der er stor forskel på, hvilke vintyper der egner sig bedre til lagring end andre. Læs artiklen og bliv klogere på vin og alder.

Hvor længe kan vin holde sig? Med andre ord – hvornår er vin blevet for gammel og udrikkelig? Og har hvidvin lige så stort lagringspotentiale som rødvin? Forvirringen er ofte stor, når snakken rundt om middagsbordet falder på vin og dens gemmepotentiale. For vin er en organisk fødevare, som med tiden bukker under for tidens tand, og ender med at blive udrikkelig. Og når først proppen er blevet trukket, er der igen stor forskel på, hvor længe vinen vil holde sig frisk og kraftfuld.

Tidligere skulle mange vine lagre i adskillige år, før de havde udviklet sig tilstrækkeligt til at levere en god vinoplevelse – det man også kalder for det optimale modningstidspunkt. Nutidens forbrugere vil det anderledes – de gider ikke vente i 10 eller 15 år, inden den nyindkøbte vin kan nydes til fulde.

I dag efterspørger forbrugerne drikkeklare vine, som kan nydes her-og-nu, hvilket har medført ændrede produktionsmetoder hos producenterne. De store klassikere fra Bordeaux, Piemonte og Montalcino kræver stadigvæk en del år på langs, inden de har nået det optimale modningstidspunkt.

Hvilke faktorer har indflydelse på vinens levetid

Vin er som sagt en organisk fødevare, som på sigt bliver dårlig og mister sin kraft og frugt. Der er rigtig mange faktorer der har indflydelse på lagringspotentialet i en vin som fx frugtsyre, tanniner, struktur og antioxydanter samt tilsætning af sulfitter i konventionelle og delvis økologiske vine. Mængden af tanniner i en vin forlænger lagringspotentialet betydeligt, hvilket minimerer behovet for tilsætning af sulfitter i vinen. Fadlagring på egetræsfade er også med til at forlænge vinens levetid, hvilket både gør sig gældende ved rødvin og hvidvin.

Disse vintyper har en levetid på:

  • Zinfandel (rødvin) 5-10 år
  • White Zinfandel (rosé) 0-2 år
  • Vouvray (hvidvin) 0-5 år
  • Chardonnay (hvidvin) 0-5 år
  • Champagne, Non-Vintage 0-2 år
  • Champagne, Vintage 5-25 år
  • Gewurztraminer 0-4 år
  • Bordeaux (rødvin) 6-25 år
  • Bordeaux (hvidvin) 4-10 år
  • Beaujolais (rødvin) 0-3 år
  • Chianti (rødvin) 0-15 år
  • Cabernet Sauvignon (rødvin) 5-12 år
  • Merlot (rødvin) 2-6 år
  • Syrah (rødvin) 5-10 år
  • Rioja (rødvin) 5-10 år
  • Portvin (Ruby) 0-5 år
  • Portvin (Tawny) 5-20 år
  • Portvin (Vintage) 10-100 år
  • Portvin (Colheita) 5-60 år

Kort og godt – så længe kan vin holde sig:

  • Ganske almindelige ”hverdagsvine” skal nydes indenfor 2-3 år
  • Hvidvin og rosévin skal nydes indenfor de første par år
  • Tanninholdige rødvine – evt. med fadlagring har det største lagringspotentiale
  • Følg løbende med i vinens udvikling, hvis du har flere på lager
  • Duft, smag og betragt vinen i glasset inden du afsiger din endelige dom over vinen
  • Generelt skal frugtintense rødvine fra fx Syditalien nydes indenfor 3-5 år
  • Søde dessertvine og portvin kan ofte holde sig længere
  • Er vinen først blevet åbnet, og du ikke får nydt hele flasken, så på med proppen og i køleskabet med den
  • En hvidvin i køleskab kan holde sig i ca. 2 dage
  • En rødvin i køleskab kan holde sig i ca. 3 dage – jo ældre en vin, jo hurtigere bliver den flad og dårlig

Følg med i vinens udvikling

De mange ”hverdagsvine” egner sig ikke til længere tids lagring. De er skabt til at blive drukket med det samme og op til 5 år efter høståret. Anderledes forholder det sig med de store topvine som fx Barolo, Brunello di Montalcino og Bordeaux. Disse vine er særligt interessante for vinentusiaster, idet disse vintyper takket være deres store lagringspotentiale er spændende at følge under deres modningsproces.

Hvad skal man så kigge efter ved en vin? De fleste rødvine vil med tiden danne bundfald, hvilket er helt naturligt i en vin med nogle år på bagen. Vinen må derimod ikke være uklar, da det kan skyldes en bakterie- eller svampeinfektion, som i værste fald kan være sundhedsskadelig.

Hvidvin ændrer også farve med alderen. De bliver generelt mørkere med tiden, men hvis vinen ligefrem er blevet brunlig, kan det være et udtryk for at vinen er blevet for gammel. Hvidvin og rosévin kan som en tommelfingerregel holde sig i et par år uåbnet, men igen afhænger det af vintypen. Flere hvidvine fra Bordeaux har fx et lagringspotentiale på 10-15 år.

Duft, smag og observer

At åbne en flaske vin med nogle år på bagen, er altid forbundet med en vis portion spænding og forventning. Hvordan er vinen? Har den nået sit optimale modningstidspunkt, eller har den allerede mistet noget af sin intensitet, frugt og kraft? Det er ikke til at vide med et organisk produkt som vin, men jo flere oplevelser, man har gjort sig med forskellige vintyper, jo bedre forudsætninger har du for at ramme det bedste tidspunkt for den optimale vinoplevelse.

Duft til vinen

Når proppen er trukket, er det mest naturlige at dufte til vinen. Du kan nemlig allerede her danne dig de første indtryk af vinens helbredsmæssige tilstand. Du behøver ikke være sommelier eller rutineret vinkender for at danne dig nogle grundlæggende indtryk af vinen. Ca. 5% af alle vine i verden er med ”prop”, men ofte i en så lille en grad, at selv øvede næser ikke vil kunne opdage at vinen har ”prop”. Betegnelsen ”prop” eller propsyge er et udtryk for, at vinen er blevet inficeret med svampebakterier fra selve korkproppen. Lugter vinen af sur gammel karklud, vådt pap eller en fugtig muggen kælder, ja, så har vinen ”prop” og så skal du ikke drikke den. Er der tale om en helt nyindkøbt vin, vil du som regel kunne få den ombyttet hos forhandleren.

Vinen kan også lugte af syre, sherry eller eddike, hvilket igen er et tydeligt tegn på, at vinen er dårlig. Hvis vinen lugter af sherry eller eddike, har vinen været udsat for oxidering, hvilket er vinens værste fjende. Vinen vil højest sandsynlig også være brunlig i glasset, hvilket igen er en indikator for at vinen er oxideret.

Lugter vinen derimod af rådden æg eller brændt gummi, er det modsatte tilfældet. Her vil vinen være reduceret, hvilket betyder at vinen ikke har fået nok ilt. Det kan skyldes for meget eller for lidt tilsat sulfitter eller svovl under produktionen af vinen, hvilket har forårsaget denne reducering. Man ser det ofte på vine med skruelåg, som er hermetisk forseglede, hvorimod vine udstyret med korkprop er udsat for svag iltning gennem korkproppen.

Du kan faktisk ofte redde en vin, der er reduceret, blot ved at give den mere ilt – mund-til-mund metoden skal her erstattes af en slyngtur i vinkaraflen eller i glasset, hvilket vil få symptomerne til at forsvinde, og vinen vil være drikkelig.

Smag på vinen

Som udgangspunkt er det ganske ufarligt at drikke en dårlig vin, men selvsagt ikke nogen større vinoplevelse. At smage på vinen vil med garanti indikere, hvorvidt vinen er drikkelig eller ej. Til trods for en visuel analyse af vinen og dens tekstur i glasset sammen med en grundig registrering af dufte og aromaer, vil det at smage på vinen ofte være det stensikre parameter, der får din mundvige til at vende opad eller nedad. Det er kun din egen mavefornemmelse der kan afgøre, hvorvidt vinen er blevet for gammel, eller på anden måde udrikkelig.  Så gør dine egne personlige erfaringer, det er faktisk ganske underholdende og lærerigt.
Föregående Undgå at din vin bliver varmeskadet
Nästa Vin til mad